Celine - TOTE bag inspiration

Mick Øgendahl's SPAS

At grine uafbrudt i 1,5 time var lige nøjagtig hvad jeg gjorde i dag (og gud hvor havde jeg dog brug for det). For hold nu op, hvor er det et helt igennem genialt show han har stablet op her! Godt nok kan han gå over grænsen engang imellem, men han er simpelthen det sjoveste. Jeg sad bare og tænkte: ''Okay, hvordan fandt han lige på det der?'' - det er det jeg synes er så vildt fantastisk ved komikere. De kan jo gøre alt til en stor joke :-) Og specielt Mick Øgendahl er jeg vild med. Jeg gider ikke de shows hvor det hele handler om p** og pa****. Det er simpelthen for kedeligt i længden - men det her show var virkelig godt; for han kommer omkring alle mulige hverdagsting, som man virkelig kan sætte sig ind i og sige: ''gud, hvor har han ret'' og så være flad af grin over det bagefter. Gør jer selv den tjeneste og køb jer en billet, hvis i virkelig har brug for at grine. :-) 

En kedelig søndag - som nu blev til en god søndag!

Min kæreste ringede lige og inviterede mig med til mick øgendahl :-))) Så nu får jeg en hyggelig søndag i stedet for bare at ligge derhjemme og kede mig. Vi blogges ved, søde læsere. :-) god søndag!

Søn(dagens)

Eller det vil sige, at jeg havde dette på i går, da jeg var ude at spise på restaurant med hele min familie :-) Vi fik noget lækkert mad - og derefter kørte vi samlet hjem for at se melodi grand prix ;-) Så det var rigtig hyggeligt.

Streetstyle - FUR

Colored jeans

Ginatricot.com

Om at forsøge at være stærk, selv når det ser mørkest ud

Dette hjerte hænger på min skabsdør på mit værelse. Jeg ser på det hver dag - og det minder mig hele tiden om, hvor vigtigt det er, at være stærk. Og hvordan er man så stærk, når man har en depression? Ja.. Det er svært at være stærk, for når man har en depression, så er alt mørk. Ingen glæde ved noget som helst - og man har mest af alt bare lyst til at ligge sig under sin dyne. Men det har jeg erfaret, at det hjælper i hvert fald ikke. Jo, nogle dage, så kan man simpelthen ikke andet - men lige meget hvor skidt man har det, så hjælper det at komme ud. Ud og mærke naturen, og det er også vigtigt for mig, at gøre det hver evig eneste dag.

I starten af min sygdom havde jeg meget svært ved at være stærk. Bare jeg hørte det mindste negative, så græd jeg. Ikke fordi jeg var ked af det - bare fordi jeg var så frustreret over folk, som brokkede sig over de mindste ting i hverdagen. Hvis i skal brokke jer, hvad f***** skal jeg så gøre? Jeg har fået flået mit liv ud af hænderne (sådan føles det i hvert fald) - og her sidder i og brokker jer over, at i ikke lige gider kører ned til supermarkedet og hente en liter mælk? Hvad søren er meningen? Hvis jeg havde overskud til det - så var jeg med glæde hoppet op på min cykel og kørt ned for at hente den ski** liter mælk.

Jeg synes generelt, at man skal lade vær med at brokke sig over de mindste ting her i livet - for hvad vil man så gøre, når man virkelig møder modstand i livet? Jeg brokkede mig også over de mindste ting, inden jeg blev syg - det gør alle, det ved jeg, men folk burde virkelig tænke lidt dybere over livet - man ved aldrig, hvornår det ændrer sig.