2/05/2012

Weekend og glade tanker


Jeg har det faktisk godt i dag. Stod op uden besvær (nogle dage er det RET svært at komme op!!) og spiste dejlig morgenmad sammen med mine forældre. I går var jeg til spisning hos min moster - og her tilbød mine bedste forældre at jeg måtte tage med dem ud at rejse til påske. Jeg er ikke et sekund i tvivl - det er et tilbud jeg siger ''ja tak'' til! Varme, hygge og ferie - det ville være så rart. Bare en uges tid, hvor jeg slapper helt af, og får en masse sol til sindet. Tanken gør mig en smule glad - og giver mig noget at se frem til. 

I dag skal jeg bare slappe af - jeg har ikke rigtig nogle planer. God søndag, søde læsere :-)

2/03/2012

''3 - 6 måneder endnu''

''Du bliver rask - men jeg ser en tidshorisont på 3-6 måneder endnu.'' Sådan lød det i går fra min psykiater - og her sidder jeg så og tænker: Jeg går ind i den 6 måned med depression nu - skal jeg virkelig regne med 6 måneder endnu? 

Heldigvis har jeg ro. Jeg har ingen uddannelse som skal klares her og nu, jeg har ingen pligter - jeg skal kun tænke på mig selv og mit helbred. Jeg har godt nok valgt at blive skrevet op til at ''starte 2.g på ny'' her til sommer - men hvis jeg ikke er frisk og klar til den tid, jamen så venter jeg bare til jeg er rask. Så langt er jeg nået. Jeg tænker ikke på, at jeg skal starte til sommer, og jeg vil bestemt ikke starte, hvis jeg kan mærke, at jeg stadig er syg - og at min koncentration stadig ikke er i top. Hellere vente - end at starte på en uddannelse, hvor jeg ikke er i stand til at præstere mit bedste. 

Jeg har under min sygdom været meget ''fascineret'' af, hvordan din krop og psyke kan reagere, og det har givet mig et klart syn på, hvad jeg skal være ''når jeg bliver stor'' :o) Jeg skal være læge. Og det er uden tvivl. Kroppen er simpelthen så utrolig, og at en krop og en psyke kan reagere, som min har gjort de sidste mange måneder, det synes jeg simpelthen er utroligt. Tænk at psyken kan få dig til at føle dig fremmed for dig selv, tænk at psyken kan få dig til at føle, at du ikke er til stede - tænk at alle følelser i kroppen kan blive lammet, og til sidst: tænk, at al overskud kan blive taget fra dig. Jeg synes det er utroligt. 

Samtidig ved jeg også godt, at lægeuddannelsen er en utrolig krævende uddannelse - men jeg VIL. Og jeg KAN!

I would love to wear


Alt fra Topshop.com 

2/02/2012

Nyt til soveværelset - Margit Brandt bord


Siden mit værelse blev færdigt har jeg ledt efter det perfekte lille bord, som skal anvendes som sengebord. I dag var jeg et smut forbi Bahne, og jeg faldt over dette smukke bord fra Margit Brandt. Jeg måtte af med 749 kroner - det er dyrt, men jeg fortryder ikke et sekund! :-)

Standing in the sunshine


Jeg har en af de ''gode'' dage i dag, hvor jeg kan mærke fremgang i min sygdom. Jeg har en af de dage, hvor jeg ikke bare har lyst til at ligge mig på sofaen og kigge ud i luften - og det er rart. Alle små skridt tæller. :-) Jeg skal til psykiater senere, og jeg glæder mig til at fortælle hende, at der er fremgang - men at det jo stadig er meget op og ned.. 

Jeg ser frem til weekenden, som i morgen starter i selskab med min søde kæreste :-) Vi skal ud at spise og i biografen. Vi skal se ''Lærkevej - the movie''. Jeg synes godt nok, at serien er så fjollet (og til tider måske liiiige en tand for meget) - men alligevel glæder jeg mig til at se filmen. Er der nogle af jer der har set den - eller skal? :-) Ha' en god weekend alle sammen.

2/01/2012

Black nails with a twist


Mulberry Signature Ballerina


Jeg er vild med disse ballerinaer fra Mulberry. De måtte meget gerne sidde på mine fødder til foråret :-) Jeg er vild med alt, hvad Mulberry laver, og jeg sad også og nikkede for mig selv, da jeg læste, at ''vi'' har kåret Mulberry til ''årets internationale accessory-designer'' i Costume Award 2011 - for det er SÅ lækre ting de laver. Disse lækre ballerinaer koster omkring 2.000 kroner.