9/06/2012

Ja, jeg smiler.... (MEGET personligt indlæg)


Men for f*****, hvor er det hårdt at indse, at man endnu ikke er klar til at leve en normal hverdag med job, uddannelse og pligter på ens skuldre. Ja, jeg har sagt, at man kommer så meget stærkere ud på den anden side efter en depression - og jeg ved det nok skal komme. Men det er ikke lige nu. For jeg er tydeligvis ikke ude på den anden side. 

Jeg har fået et job, jeg har meldt mig på min drømmeuddannelse - og det hele skulle bare være rart og lige noget for mig, men hvad skal man gøre, når psyken og kroppen siger fra? Når hele din krop stritter imod at leve den hverdag, som jeg nu havde glædet mig til? Når jeg havde glædet mig til at leve livet igen, som jeg gjorde før jeg blev syg? Man skal lytte til alle de råb ens krop kommer med. Og det bliver jeg nødt til. Selvom jeg måske har lyst til noget andet - så må jeg lytte. For de sidste par dage har været en rigtig omgang møg med en helt masse gamle symptomer fra da min depression startede. Nedtrykthed, manglende appetit og lysten til at sove hele tiden. 

Det er så svært for mig at se i øjnene, at jeg ikke kan klare alting. Virkelig svært..... 

8/25/2012

LEO-STÆNGER







Godaften, søde læsere! :-) først undskyld for, at her er så stille på bloggen, men jeg arbejder pt. ret meget! HUSK i kan følge mig på Instagram - simonenissen, der opdaterer jeg dagligt med billeder af alt hvad jeg laver.

Mit outfit i dag består af mine nye lækre jeans, som jeg købte i Illum den anden dag. Og så mine nye elskede støvler, som jeg fik i fødselsdagsgave. Det perfekte outfit i mine øjne. Kan i lide det :)?

Mine nyeste neglelakke til samlingen er denne sindssygt fine duo fra Dior :-) Som ''dækkende'' lak skal man ligge den guld, hvorefter man slutter af med den mørkegrønne topcoat, som giver looket som en krokodilles skind. Super fint! Har prøvet de holder hvad de lover! Et rigtig fint efterårslook :-) Jeg gav 255,- for begge. Jeg skal nok vise jer et billede af resultatet, men lige nu har jeg fine franske tipper på neglene, som jeg ikke har lyst til at ødelægge ;-)

New babies


I kan sikkert huske jeg har blogget om dem før, hvor jeg ønskede mig dem såååå meget! Men nu er de altså mine, og jeg synes de er så fine. Glæder mig til at få dem brugt en masse her til efteråret.

8/19/2012

Drømmen der går i opfyldelse


Jeg skal til at lave det jeg altid har drømt om. Jeg kan huske da vi for første gang skulle skrive uddannelsesplan i folkeskolen, så var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle være. Jeg skulle være kosmetolog. Den var sikker hver gang folk spurgte mig! Og nu står jeg her... Jeg skal snart igang med min drømmeuddannelse. Jeg skal læse uddannelsen via e-læring, dog skal jeg også have praktiske timer (selvfølgelig), og de foregår i København. Uddannelsen tager omkring 7 måneder. Det er en privat uddannelse, så den koster en del penge, men jeg ved, at det er det hele værd. Jeg glæder mig så meget til at begynde. Jeg skal tage uddannelsen sammen med en veninde, som brænder lige så meget for det, som jeg gør - så det bliver super godt! Når jeg er færdig med uddannelsen drømmer jeg om at bygge videre med uddannelser som f.eks. stylist, makeup-artist og lignende. Har allerede taget kurser, hvor jeg har lært at lave gelenegle, hvilket jeg også allerede nyder og sidde at fordybe mig i og være kreativ. Hvis i vil vide mere om uddannelsen, så er i velkommen til at skrive til mig! :-)

New in


Loafers - NLY trend