1/09/2012

What does not kill you - makes you stronger

Citatet i overskriften hjælper mig igennem mit liv lige nu. Faktisk sidder jeg her, og er ramt af en svær depression. Emnet er for de fleste et tabu, for ''det er da kun svage personer, som bliver ramt af en depression'', men nej. Sådan er det ikke for mig.

Jeg har prøvet i alt for lang tid at være stærk - og mener ikke, at sygdommen er et tegn på svaghed. Nærmere et tegn på, at du har prøvet at være stærk alt for længe. Tænkt for meget på alle andre i stedet for at tænke på dig selv, og lytte til de tegn, som din krop giver dig.

Og så er der alle de tanker om depression, som folk, der ikke har prøvet det, har. I tænker sikkert: ''jamen, så er man bare ked af det'', men sygdommen er så meget andet end at være ked af det. Faktisk er de fleste ikke kede af det - og sådan er det heller ikke for mig. Jeg er bare følelseslammet - dvs. Jeg kan ikke blive glad, ikke blive vred, ikke blive irriteret osv. Lige nu lever jeg et liv uden følelsesindtryk, og det er SÅ underligt. Faksisk kunne jeg i en lang periode ikke engang græde - men pludselig når du bare et punkt, hvor alt bliver så meget for dig, og så er det en befrielse at græde, hvilket jeg sagtens kan nu, da jeg er kommet langt i mit sygdomsforløb.

Jeg har været syg og sygemeldt i snart 6 måneder. Det har betydet for mig, at jeg har måttet opgive mit studie på hhx, sige mit fritidsjob op og bare leve mit liv helt nede i gear, for som sagt: denne sygdom er så meget andet end at være ked af det!! For mit vedkommende har den betydet, at min koncentration har slået fra, at jeg er fremmed for mig selv, at jeg ingen appetit har, at jeg ikke engang kan overskue de daglige gøremål så som at børste tænder, tage tøj på, lægge make-up osv.

Jeg ved, at jeres tanker måske fører hen i mod: ''Jamen er du så på lykkepiller?''
Jeg nægter simpelthen at kalde det lykkepiller. Det er en kæmpe misforståelse. Og da jeg så havde et par veninder som fortæller mig, at de ''ville prøve at tage en lykkpille - bare for at prøve det'', så rystede jeg fuldstændig på hovedet.. Disse piller gør dig IKKE lykkelig, men de hjælper dig med at få dit gamle jeg - og dit normale følelsesliv tilbage.

2 kommentarer: