Jeg har ALTID været en pige, som har kunnet spise alt hvad jeg ville uden at tage et gram på. Og jeg har altid haft sindssygt let ved at tabe mig - og ja, mit BMI har altid været lige på kanten til at være i kategorien ''undervægtig'', og folk har altid sagt til mig, at jeg var alt for tynd, og til tider har jeg da også tænkt: ''er jeg virkelig for tynd?'', men det har jeg aldrig kunne svare ''ja, du er for tynd'' til - for jeg har altid haft den kropsbygning, og mine veninder kunne passe en str. XS lang tid før jeg kunne.
Der har kun været ét tidspunkt i mit liv, hvor jeg har tænk: ''jeg har virkelig ikke lyst til at være så tynd, som jeg er lige nu'', og det var, da jeg blev syg. Jeg var nede og veje 48 kg. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg var skind og ben - og jeg havde ikke gjort noget som helst for at tabe alle de kilo, men de røg bare af mig, og jeg kunne ikke stoppe det. Mine forældre forkælede mig med slik, chokolade, kage og alt hvad man kunne tænke sig, og jeg spiste det - dog uden at tage et gram på. Jeg var væmmeligt tynd. Jeg havde ingen mave. Mine ribben var så tydelige, og mine lår tyndere end nogensinde. Jeg fik at vide, at det var en af de ting der fulgte med, når man havde en så svær depression, som jeg havde.
Nu sidder jeg her - og er i en helt anden situation. Min medicin er nemlig vægtforøgende. Ikke sådan at jeg er blevet overvægtig - det er jeg langt fra, men siden de 48 kg. vejer jeg nu 10 kg mere. Jeg er normalvægtig nu, men jeg er frustreret over, at min krop nu er modtagelig for ekstra kilo. Nu skal jeg passe på hvad jeg spiser, og sådan har det aldrig været for mig. ALDRIG. Det er virkelig frustrerende, for er der noget jeg elsker, så er det søde sager ;-) men okay, hvem gør ikke det? Og jeg har altid bare spist, som det passede mig. Masser af hvide ris, pasta, hvidt brød og ja. Alt det som jeg pludselig har besluttet mig for at holde mig væk fra. For det har jeg!
Jeg vil ændre min livsstil. Ikke voldsomt, men skære ned på alle de ''dårlige'' ting, som man kan fylde sin krop med. Jeg vil i den grad skære ned på kulhydraterne. Det hvide brød skal HELT væk, pasta skal væk, og jeg skal til at spise f.eks. brune ris. Dog vil jeg gerne skære så meget ned på det, så jeg får en kost der f.eks. består af: A38 med müsli til morgenmad, salat til frokost - og kød + grøntsager til aftensmad. Lige nu spiser jeg den morgenmad jeg har lyst til, springer tit frokost over og til aftensmad spiser jeg også bare, hvad de andre i familien spiser. Selvfølgelig gør jeg det - men det skal altså laves om nu. Jeg vil passe på min krop - og jeg vil ikke have, at der kommer så meget usundt i min krop længere. Ikke nu, hvor jeg lettere tager på.
Motion skal også ind som en fast del af min hverdag. Som det ser ud nu, så laver jeg pilates et par gange om ugen og går lange raske ture med min hund, men jeg vil så gerne kunne tage mig sammen til at gå de 5 minutters gang op til motionscenteret og komme igang med intens træning. Jeg kan mærke, at jeg er ved at finde motivationen, og jeg vil bare i gang NU. Og det er slet ikke fordi, at jeg føler, at jeg skal tabe mig, men som det er lige nu, så har jeg det bare ikke med min krop, som jeg gerne vil have det. Og er der noget jeg synes er vigtigt, så er det, at man er tilfreds med den krop man har. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at jeg får det sådan som jeg havde det engang.
