''3 - 6 måneder endnu''

''Du bliver rask - men jeg ser en tidshorisont på 3-6 måneder endnu.'' Sådan lød det i går fra min psykiater - og her sidder jeg så og tænker: Jeg går ind i den 6 måned med depression nu - skal jeg virkelig regne med 6 måneder endnu? 

Heldigvis har jeg ro. Jeg har ingen uddannelse som skal klares her og nu, jeg har ingen pligter - jeg skal kun tænke på mig selv og mit helbred. Jeg har godt nok valgt at blive skrevet op til at ''starte 2.g på ny'' her til sommer - men hvis jeg ikke er frisk og klar til den tid, jamen så venter jeg bare til jeg er rask. Så langt er jeg nået. Jeg tænker ikke på, at jeg skal starte til sommer, og jeg vil bestemt ikke starte, hvis jeg kan mærke, at jeg stadig er syg - og at min koncentration stadig ikke er i top. Hellere vente - end at starte på en uddannelse, hvor jeg ikke er i stand til at præstere mit bedste. 

Jeg har under min sygdom været meget ''fascineret'' af, hvordan din krop og psyke kan reagere, og det har givet mig et klart syn på, hvad jeg skal være ''når jeg bliver stor'' :o) Jeg skal være læge. Og det er uden tvivl. Kroppen er simpelthen så utrolig, og at en krop og en psyke kan reagere, som min har gjort de sidste mange måneder, det synes jeg simpelthen er utroligt. Tænk at psyken kan få dig til at føle dig fremmed for dig selv, tænk at psyken kan få dig til at føle, at du ikke er til stede - tænk at alle følelser i kroppen kan blive lammet, og til sidst: tænk, at al overskud kan blive taget fra dig. Jeg synes det er utroligt. 

Samtidig ved jeg også godt, at lægeuddannelsen er en utrolig krævende uddannelse - men jeg VIL. Og jeg KAN!