Det regner, det er koldt, og det er gråt. Man skulle tro, at det var min sindstilstand jeg snakkede om - men faktisk ikke i dag. Det er vejret - og temperaturen i vores hus. Hold nu op, hvor er her koldt! Og når det er sådan, hvad er så bedre, end at ligge sig på sofaen med sin dyne, tænde stearinlys og læse i sine yndlingsblade, som dumpede ned i postkassen i går? Ja, der er ingenting bedre - så det er lige nøjagtig, hvad jeg (og Albert) foretager os her på en kedelig regnfuld lørdag.
Når jeg siger, at der ikke er koldt og gråt i mit sind, så er det faktisk fordi, at jeg mærker fremskridt. Lige nu har jeg det faktisk bedre, end jeg har haft det længe. Jeg er så glad for de små fremskridt - og har faktisk haft dage i løbet af ugen, hvor jeg nærmest har glemt, at jeg er syg - og bare har fokuseret på alle de gode ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar