2/12/2012

"smil til verden - og folk vil tro du er en lalleglad idiot på lykkepiller"

HELT ÆRLIGT! Jeg er vred - og hvor er jeg træt af folk, som uden at have bare en lille smule viden om anti-depressiv medicin kalder det for ''lykkepiller''.

''Smil til verden - og folk vil tro du er en lalleglad idiot på lykkepiller'' er en side, som jeg så, at en pige havde slået op på min venindes ''tidslinje'' på facebook. Det gør mig gal! I den grad. Hvorfor er det folk tror, at du bliver lykkelig af anti-depressiv medicin? Det er nok den største misforståelse i hele verden. Fordi du spiser anti-depressiv medicin render du ikke og ligner en lalleglad idiot på ''lykkepiller''. Faktisk er der utrolig mange ubehagelige bivirkninger ved at spise dem. Det er faktisk langt fra rart - men i tilfælde, hvor du har en så svær depression, som jeg har - så vil jeg for guds skyld ikke kunne gå det igennem uden hjælp fra medicinen. Jeg vil da ønske, at jeg kunne ''undvære'' dem - men de hjælper mig igennem depressionen + samtidig hjælp fra en psykolog, som hjælper mig til at tackle min sygdom bedre. Når jeg engang er frisk - så er det IKKE kun medicinen, som er skyld i det. Her er det også min egen fortjeneste, når jeg har kæmpet alt det jeg kan, for at komme ''ud på den anden side''.

Når man har en depression, så er det ens kemi i hjernen, som er ude af balance. Du stopper al produktion af de stoffer, som giver dig lykke. Det anti-depressiv gør er at hjælpe kemien til at komme i normal balance igen; så du igen kan føle lykke og glæde ved det, som du elsker her i verden. Du bliver ikke LYKKELIG - men du får dit normale følelsesliv tilbage, for søren!! Så det er en stor kæmpe idiotisk dum misforståelse. Så hold nu op med at gå og tro, at anti-depressiv medicin er noget du bare liiiiige bliver lykkelig  af. 

Går jeg og smiler hele tiden fordi, at jeg har været på anti-depressiv medicin i 6 måneder? NEJ!!! Det gør jeg nemlig ikke. Og desuden er anti-depressiv medicin ikke  noget der hjælper fra den ene dag til den anden. Så hvis du går og er nedtrykt en dag - så kan du ikke bare lige nappe en pille og tænke: ''hey, nu bliver jeg lykkelig igen om et par timer''. Det tager alt fra 3-10 uger for, at du kan mærke bare en lille ændring. Og så er det ikke engang sikkert, at det medicin hjælper på lige præcis dig. Alle mennesker reagerer ikke ens på de enkelte præparater. 

Så stop det nu - stop misforståelserne omkring den medicin. Nogle mennesker kan ikke leve uden, fordi de lever med en kronisk depression. Jeg tror næppe, at de er glade for, at de skal spise anti-depressiver hele deres liv bare for at kunne klare deres hverdag. Der er folk der kommer på pension i en tidlig alder, fordi de netop får konstateret kronisk depression. Hvad skulle de gøre? Leve et liv uden glæde resten af livet? 

Man kan sammenligne det med folk, som har en fysisk lidelse - skulle de leve hele livet uden at kunne slippe for smerter eller besvær med organer, som er livsvigtige? Nej vel? De har brug for medicin. Og således har folk med depressioner brug for medicinen for at de ikke skal leve deres liv uden én eneste følelse af glæde - og ude af stand til at klare deres hverdag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar