3/07/2012

Chokolademuffins med icing


''Haha, og hun snakker om at være sund'' ;-) Ja, det gør jeg - men nu synes jeg altså lige, at vi trængte til noget lækkert her på bloggen. Derfor deler jeg lige opskriften på disse lækre muffins, som jeg har bagt i dag. De er super nemme! :-)

Muffins dej:
175 g. AMA bagning
150 g. sukker
2 æg. Str L
175 g. hvedemel
50 g. kakao
1½ tsk bagepulver
1½ dl. mælk

Icing:
250 g. flormelis
25 g. kakao
75 g. smør
ca. 2 spsk. mælk

Fremgangsmåde:
Rør margarine og sukker cremet og pisk æggene i et af gangen. (brug elpisker).
Sigt hvedemel, kakao og bagepulver i dejen og rør det sammen med mælk.
Fordel dejen i muffinsforme (jeg fyldte 11) - de skal fyldes cirka 3/4 op.
Bag kagerne ved 175 grader i 20-25 minutter. (jeg synes de er lækrest efter 20 minutter, da de stadig er lidt bløde og lækre)

Icing:
Rør flormelis, kakao og smør sammen. Pisk først ved lav hastighed og tilsæt mælken lidt af gangen.
Pisk det til det er let og luftigt - ca. 5-6 minutter.
Pynt så kagerne med en sprøjtepose - og så er de færdige! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar