Et skridt frem; to tilbage

Årh.. Jeg ved ikke, hvordan jeg lige skal bevare gejsten i disse dage. Har lige haft den bedste uge i Tyrkiet, men nu er det lige som om at jeg har tabt gnisten igen? Inden jeg rejste havde jeg planer om, at jeg skulle starte på arbejde lige efter jeg kom hjem.. Men nu, nu skal jeg lige have dage til at finde mig selv igen. Synes jeg har følt mig enormt depressiv de sidste to dage. I går lå jeg på sofaen hele dagen for første gang i hvad... 1 måned? Men jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for det. Min appetit var også fuldstændig væk i går, og det er den også i dag. Og i min verden er det ikke et godt tegn. 

I skrivende stund sidder jeg på sofaen og ser fjernsyn. Har dog gået tur med Albert, men nu har jeg bare lyst til at ligge mig under dynen igen. Årh, suk.. Jeg så virkelig meget lys for enden for en uge siden, men nu føler jeg bare, at jeg er gået 2 skridt tilbage - i stedet for at gå et skridt frem. Hvor er det irriterende. 

Jeg må finde gejsten igen. Den gejst jeg havde, hvor jeg trænede hver dag, så lyst på tingene og kunne hygge mig ved andet end at ligge på sofaen dagen lang. Lige nu føles alt uoverskueligt igen - og jeg har slemme drømme. Drømme hvor jeg løber væk fra alting? Er det et tegn på, at jeg ikke er klar til at genfinde en hverdag? En hverdag med skole, arbejde og en masse ting at se til? Drømmene skræmmer mig. Jeg er helt rundt på gulvet, når jeg vågner op. 

Jeg håber det bare er få dage. Håber på, at jeg vågner op til en bedre dag i morgen.