Mindst når jeg venter det bliver jeg overfaldet af den værste træthed, følelsen af at alt er uoverskueligt og følelsen af at have lyst til at opgive alt. Hold k*** hvor jeg nogle gange bander den her sygdom så langt væk, som overhovedet muligt. Årh, hvor er det irriterende. Når ikke engang jeg orker sygdommen, hvad gør jeg så?? Ja, jeg prøver at overvinde den nogle gange - men de sidste dage synes jeg det har været umuligt, og jeg bliver nødt til at lytte til min krop. Give mig selv lov til at være syg. Nu er det snart 9 måneder, at jeg har været syg.. Gud, hvor er det ''vildt''.
Jeg kan blive helt angst af at tænke tilbage på, hvor syg jeg faktisk har været. Og så kan jeg jo egentlig godt se, at jeg er kommet sindssygt langt nu, men hvornår får jeg energien og glæden tilbage? Er træt af at jeg ikke har evnen til at føle glæde, men mange har fortalt mig, at det godt først kan vende tilbage, når man trapper helt ud af medicinen.
Og så i dag, da jeg skulle hente min medicin, så skulle jeg betale 3 gange så meget for det, som jeg plejer. Normalt koster pillerne 1300 kroner, men jeg får så meget tilskud, at jeg kun skal betale 200 kroner - men nu er der åbenbart kommet nogle kopi-præparater ind på markedet, så de nu tager tilskuddet - så i dag betalte jeg 3 gange så meget for det, som jeg plejer. Og det er selvom jeg får specielt tilskud, da jeg ikke skal ud og prøve alle mulige andre piller - for de her virker for mig, så det ville være skørt. Meeeen 600 kroner for medicin er da lige i overkanten. Specielt når man har så meget brug for det, som jeg har - og som andre med depression har.
Samtidig er jeg også kommet sådan i tvivl om, hvad jeg skal gøre med uddannelse. Jeg vil jo så inderligt gerne være læge - så nu ligger mit valg mellem HF & HHX (som jeg jo VIRKELIG elsker) - men HF er bare en nemmere vej for mig, da jeg så ikke skal tage en masse fag udover HHX..
Nå, det finder jeg vel ud af ;-) Puha.. det var en masse tanker. Men jeg havde brug for at få dem ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar