Wow... Fik virkelig en klump i halsen, da jeg fandt denne gamle note på min mobil lige før. 271 dage siden er den skrevet - og det var da jeg havde det aller værst i min sygdom. Kan lige så tydeligt huske, hvordan jeg havde det, når jeg læser det her - men samtidig minder det mig virkelig også om, hvor langt jeg er nået nu. Har været syg i over et år snart - og jo, jeg er så tæt på at være rask nu, men jeg kan slet ikke klare så meget, som jeg kunne før jeg blev syg. Det er hårdt at indse, men samtidig er jeg også bare taknemmelig for, at jeg er kommet ud på den anden side, som en person der kender mig selv fra inderst til yderst. Folk der ikke har prøvet at have en depression vil sikkert tænke: ''Wow, de der følelser kan jeg slet ikke sætte mig ind i'', og det forstår jeg godt, for jeg troede heller aldrig, at jeg skulle føle mig død indeni. Følelseslam. Hverken glæde eller gråd. Er glad for, at det lige så stille er kommet til mig igen.
Det blev et ret personligt indlæg - men jeg havde brug for lige at komme ud med lidt.. Nu vil jeg smutte i seng - en dag med træning og spinning venter i morgen! :) Sov godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar